Junior Finance Controller
Vil du udvikle dig inden for økonomistyring? Kan du lide kombinationen af ’hands on’ og procesoptimering? Vil du være en del af en lille virksomhed i vækst?
Vi skal vækste betydelig og udvider omfanget af finansiel styring og rapportering. Derfor søger vi en Junior Finance Controller til vores kontor i Fredensborg. Du vil få et lærerigt job hvor du vil opnå- eller udvide din allerede eksisterende hands on erfaring i hele spektret fra korrekt registrering til kontroller samt intern og ekstern rapportering.
Vær med til at forme vores finansielle overblik
Som Junior finance controller vil du være med at sikre, at vores raportering, både internt til bestyrelse og moderselskab, og eksternt i forbindelse med årsrapportering, sker rettidigt og retvisende.
Du vil blive en del af TF-Technologies’ finance afdeling bestående af 3 personer. Afdelingenen er i en spændende proces præget af højere rapporteringskrav fra vores europæiske moderselskab, og har bl.a. gennemgået et nyligt skift af ERP system, hvorfor vi har stort fokus på datafangst og optimering af regnskabsrelaterede processer.
Din rolle bliver at være primær hands on kompetence hvad angår løbende bogførings,- og kontrolopgaver, samt månedsafslutningsopgaver.
Du vil referere til virksomhedens FP&A Controller/Accounting Lead som du også vil også vil arbejde tæt sammen med.
Dine kerne opgaver vil være
- Udføre visse, daglige bogføringsopgaver.
- Vedligeholde anlægskartotek.
- Overvåge og følge op på debitorer samt på intercompany balancer.
- Assistere andre afdelinger med finansielle data.
- Deltage i regnskabsmæssig månedslukning og rapportering.
- Deltage i udarbejdelse revisionsmateriale ifbm årlige revisioner.
Udover kerneopgaverne kan der blive mulighed for at være med til at optimere og kvalitetssikre de regnskabsrelaterede processer, ligesom implementering af nye processer og ERP moduler kan komme i spil.
Stillingen kan være fuldtid 37 timer/uge eller deltid (min. 28 timer/uge) afhængigt af ønske.
En alsidig rolle med tæt kontakt til forretningen
Der er tale om en stilling med god bredde i opgaverne. Da vi er en lille virksomhed, med alle afdelinger under samme tag, vil der være en god berøringsflade med de øvrige afdelinger. Dermed vil du have god mulighed for en stejl læringskurve indenfor foretnings- data- og procesforståelse.
Kvalifikationer
Du har har en relevant uddannelse indenfor regnskab eller økonomistyring; f.eks. HA, HD(R), Cand.merc. eller lignende. Alternativt har du en anden teoretisk eller praktisk baggrund, som giver et godt fundament for at udføre kerneopgaverne.
Herudover forventer vi at du
- Har en god sans for processer og datafangst.
- Er analytisk anlagt.
- Er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken. I særdeleshed Excel!
Vi benytter SAP som ERP system. Forudgående erfaring med dette er intet krav.
Bliv en del af fællesskabet i TF-Technologies
I TF-Technologies er vi passionerede vejnørder der arbejder for at forbedre vejens kvalitet gennem udvikling af elektroniske maskinløsninger til store vejbygningsmaskiner. Vi har 45 års erfaring og oplever vækst i salget overalt i verden af vores nye intelligente systemer der kombinerer hardware og software løsninger. Mere end 90% af salget foregår udenfor Danmarks grænser, til såvel maskinproducenter som til entreprenører gennem vores eget distributionsnetværk.
På vores domicil i Fredensborg bliver du mødt af 25 nye kolleger. Der er en passioneret flok af udviklere, produktionsmedarbejdere, servicespecialister og ledere, som arbejder tæt sammen for at løse opgaverne med respekt for hinandens faglighed.
Vi har en uformel organisation med korte kommandoveje, åbne døre og dialogbaseret ledelse.
Interesseret?
Kan du se dig selv i rollen som Junior Finance Controller, så send dit CV og motiveret ansøgning til join@tf-technologies.com. Vi afholder samtaler løbende, og vi ansætter når den rigtige kandidat er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive til bba@ tf-technologies.com.